ØSTJYSK GOLFRING
SAMARBEJDSAFTALE VEDR. FRITSPILSORDNING. Revideret november 2016
§ 1
Formålet med aftalen er, at man gennem sit medlemskab i en af de i § 3 nævnte klubber, ved tilkøb af et fritspilskort, får mulighed for at spille greenfee uden yderligere omkostninger i de i § 3 nævnte klubber.
§ 2
2.1 Alle fuldtids medlemmer, der har betalt indskud eller betaler forhøjet kontingent kan erhverve fritspilskort til normalpris. (Kr. 900,- i 2017). Fuldtidsmedlemmer uden indskud eller forhøjet kontingent betaler forhøjet pris i tre år for fritspilskort. (Kr. 1600,- i 2017) Priserne aftales hvert år på formandsmøde ved årets slutning.
Den til enhver tid gældende merpris tilfalder den sælgende klub.
Juniorer behøver ikke erhverve fritspilskort, da de altid spiller gratis.
Long Distance medlemmer kan ikke erhverve fritspilskort.
2.2 Ordningen gælder alle huller i de involverede klubber, for hele kalenderåret.
§ 3
Ordningen omfatter nedenstående klubber:
Odder Golfklub
Horsens Golfklub
Hedensted Golf Klub
Juelsminde Golf Klub
Himmelbjerg Golf Club
Skanderborg Golfklub
Aarhus Golfklub
Der kan optages andre klubber i samarbejdet, hvis de syv ovenstående klubber er enige om dette.
§ 4
Aftalen er indgået første gang i 2009 og løber i ét kalenderår af gangen. Aftalen genforhandles hvert år i oktober/november måned.
§ 5
Aftalen opgøres økonomisk årligt pr. 31. december. Dog laves der en midlertidig opgørelse 30. september af hensyn til de klubber der måtte køre med forskudt regnskabsår.
Der afregnes således:
Indtægterne ved salg af fritspilskort for de i §3 nævnte klubber gøres op.
Antallet af besøgende fra de i §3 nævnte klubber gøres op i de enkelte klubber, og indtægterne fordeles forholdsmæssigt efter antallet af besøgende i den enkelte klub.

§ 6
Den sælgende klub beholder kr. 150,- pr. solgt kort til dækning af administrationsomkostninger.
§ 7
Aftalen evalueres på et Klubsekretær/Manager/Forretningsfører møde. Disse indstiller til de respektive bestyrelser v. formændene, der endeligt beslutter aftalens omfang for det følgende år.
§ 8
Kontoret i de enkelte klubber udsteder et fritspilskort som skal placeres på medlemmets bag. Der udleveres en enslydende brugervejledning til de enkelte medlemmer.
Ved ankomst til klubben registrerer medlemmet sig i golfbox med tydeligt navn, DGU nummer og fritspils nummer.
Der skal ikke medtages greenfeekuvert.
Den enkelte klub registrerer løbende antallet af besøgene fra de forskellige klubber.
Disse tal samles statistisk i årets værtsklub, for hver måned.
§ 9
Fritspilsordningen kan opsiges af alle parter i forbindelse med den årlige genforhandling.

Hedensted den 23. november 2016